| Notater |
- Hans Kofoed Olufsen must have inherited (circa 1655?) his father's freeman's estate, Blykobbeg?rd in Nyker parish; at which time he attained the rank of a "Frimand" (Freeman). However, he must have lost Freeman status when he later sold Blykobbeg?rd to Ernst Canseler, the deed of sale is dated January 11, and February 1, 1671. Hans Kofoed Olufsen also inherited Frig?rd, 15 Vdg. Vestermarie, from his father. He purchased Ladeg?rd, 50 Slg. in Klemensker parish, on November 13, 1676, and lived there for the rest of his life. According to his probate he held the rank of Corporal (Korporal). Hans Kofoed Olufsen's seal combines both the chevron (sparre) image of the R?nne-branch of the Kofoed-family with the Bjergegaard-family's pike's jawbone (geddek?ft) image.
From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Hans Koofood Olsen hafver med hofvodg?rden Blykobbeg?rd: 2 G?rder.
V?ster H?radh, Nykier Sochn, S?the og Fryg?rder: Frimman Hans Koofot Olsens - Blykobbeg?rd. . . 0 Daler, 0 ?re, 0 Penningar.
According to the above 1658 land-book "Frimman Hans Koefot Olsen" held the estate-farm Blykobbeg?rd, which had 2 farms attached to it: 1 farm in Nyker parish (farmed by Jacob Jensen), and 1 farm in Ibsker parish (farmed by Henrich Andersen).
In 1657 the Danish King, Frederik III, declared war on Sweden. In early 1658 the war turned badly for Denmark and the King was forced to sue for peace, and in the resulting Peace of Roskilde - negotiated in February of 1658 - Denmark lost its provinces in the southern part of the Swedish peninsula: Sk?ne (aka Scania), Blekinge and the district of Bohus, also Trondheim (in Norway), and the island of Bornholm. The Bornholmers rebelled in December of 1658, and by December 29th a deputation was sent to K?benhavn to inform King Frederik III that Bornholm was once again Danish.
That generation of Kofoeds was strongly represented in the early hours of the uprising: besides the leader Jens Pedersen Kofoed, there were his brother Mads Kofoed, his cousins from Blykobbeg?rd: Hans and Claus Olufsen Kofoed, and his sister's husband Villum "Kelou" Clausen. The location of these events was R?nne's mainstreet: Storegade; along which were located the Kofoed families homes, side-by-side with Mayor Peder Laursen's house. R?nne was still very small at that time, the current large town-square was then only a green area with trails leading out to the surrounding farmsteads. Further down the street, across from the present latin-school, was the old town-hall; before which are placed memorial stones to commemorate the spot where Printzensk?ld was shot dead. The dramatic shots fired by Jens Kofoed and Niels Guml?se into the already dead enemy were significant: this legitimized Villum Clausen's questionable murder of Printzensk?ld as part of the uprising, now everyone was equally responsible - there was no going back!
After the successful rebellion of 1658 Peder Olsen and a delegation of 10 other men were sent to K?benhavn. They were granted and audience with King Frederik the 3rd on December 29th, and presented him with a "gavebrev" (gift deed - a pledge of allegiance) from their island. They also brought a list of the names of 22 Bornholmers who had a prominent role in the liberation of the island: first on the list was "Hr. Poffuel Ancker Sougnepr?st til Rydskier och Hasle Sougner haffer V?rit baade i Raad och Daad til all denne Hans Kongl. May:tts tienneste med Toug, Vagt Reystning, och endnu flittig bes?ger land Vagterne." (Mr. Poul Ancher, Parish Priest for Rutsker and Hasle Parishes, having Done both in Counsel and Deed all in the His Royal Majesty's interest with this Campaign, Guard Duty, and continuing diligent Defence of the land.) There were 10 men from R?nne named on the list: Mayor Claus Kames, Hans Christensen (Storch), Willum Clausen (Kelou), Skipper Hans Lauridsen, Skipper Jens Jensen, Anders Staale, Morten Mortensen, Oluf Andersen, Mads Kofoed Pedersen and Mogens Tidemand; 10 men from Hasle: Poul Ancher, Jens Kofoed Pedersen, Byfoged Niels Guml?se, Ridefoged Jens Lauridsen (Risom), Aage Svendsen, Claus Nielsen, Erland Olufsen, "Rigens Hofmesters tjener" (the Kingdom's Steward's servant) Hans Mathiasen and an unnamed second servant; and 2 from Nyker: freeman Hans Kofoed Olsen and his brother Claus Kofoed Olsen.
From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Vaarneder: Laurids Madsen, Oele Koefods bunde (15 Vdg.).
From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
September 20, 1657: U-?gte B?rn, Nr. 5, 17 Trin. Hans Kofod Olsens og hans tienesteqvindis Beretis s. Ole.
January 21, 1658: Liig, Nr. 4, 21 Jan. Hans Olssen Kofods u-?gte barn.
March 9, 1662: Brudepar, Nr. 3, L?tare, Hans Kofod Olsen, Maren Ibsdatter.
Hans Kofoed Olufsen's daughter Karen is the subject of a court case detailed in the N?rre Herred Tingbog 1678-1684. On 19th of January 1683 a case is brought against Karen by her former employer Regitze Grubbe of R?nne for Karen having left her employ as a housemaid before her contract had expired. Karen's father Hans Kofoed of Ladeg?rd explains was that his daughter Karen had left service becauset she had not had "godt Mad oc ?ell hos hendes Naade, i medens hun boede hos hende" (good food and beer with her pardon, the while she lived with her). District Bailiff Daniel Barch read out a letter, which Regitze Grubbe had presented in court, written by Karen to Trumpeter Frantz Schmidt. The case reconvened on the 9th of February wherein Hans Kofoed Olufsen gave his description of the dispute between his daughter and Regitze Grubbe. Regitze's representative, Alderman Hans Olsen of R?nne, stated that he thought it was unreasonable to be paid 2 Mark in "f?stepenge" (copyhold money) for only 6 weeks of service in addition to the 4 Mark of "tjenestel?n" (service salary). A judgement on the case was handed down on the 16th of March: namely that Regitze Grubbe felt that she had engaged Karen's services from "Michelsdag til Paaske" (Michaelmas to Easter: September 29, 1682 to April 8, 1683) and that she had paid 2 Mark in copyhold money and 1 dollar in salary. Hans Kofoed believed that only a month's service agreed upon. The District Bailiff sentenced Karen to pay damages and that Regitze spoke true from copyhold money size. Hans Kofoed could not be convicted of having concealed Karen, as she was his daughter and it was natural that the girl had sought refuge with him. The fine was the agreed upon copyhold amount.
From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
October 2, 1678, page 135a: Hans Kofod Olsen aff Clemmidsker Sogn med sine med arffuinger hafver i de rette stefnet Peder Ibsen Sandemand i Aacher Sogn med de 12 m?nd som haffuer af sagt dennem domb imellem, anf?rt den 28 gaard i Aakier Sogen og eet iraaerende efter stefningen og deris dombs formelding, som bleff lest og paaskrefuet Peder Ibsen Sandemand begiered contra stefning til neste ting.
December 14, 1681, page 264a: Dom. Efttersom af processen er fares, at Hans Koefod Olsen haffr inden N?reherritz ting, dennd 16 Aprili 1675 for retten er b?det, at ville betalle Lauridz Mickelsen, hans rette krauf med rede penge, naar hand fremlegges pantebreffuet og h?yeste rettes dom, dog haffuer Lauridz Mickelsen. Huerchen till Hiem eller Landz ting eftter kommed, ej heller nogen tid fremlagt pantebreffuet, siden h?yeste rettes dom. Imellem dennem dennd 17 July 1673 er ganget, mens Hans Koefod haffuer indl?st h?yeste rettes dom, og den for mig udi Landztings retten producerit. Huor udi findes, at for h?yeste ret er bleffuen udi rette lagt forhen pantebreff, som Giertrud Claus Koefoedz haffuer udgiffuet till Lauridz Michelsen. Liudende paa it Hundrede og forge Tiuffue Slettedr., for huilchen summa hannem er forsichred, og pandtsat Ladegaarden udi Clemmidskersogen for haffued summen, og ald eftter staaendes rentte. Eftter pantebreffued dateret Clemmidskersogen, dennd 16 Juny 1665. End og haffuer forhen Hans Koefod, til Landzting sig er b?det, at naar bemelte pantebreff fremkommer, hand h?yeste rettes dom, vill fyllest gi?re, ogsaa lenge formeener at vere fri for Lauridz Michelsens tiltalle. Huilcken Hans Koefoedz meening eller begiering, iche kand bifaldes. Thi om end ski?nt pantebreffued ej kand vere till stede. Saa for medelst at h?yeste rettes dom indholder, at samme pantebreff der for h?yeste ret haffuer verret udi rette, og h?yeste rettes dombs slutning formelder, at imod det Hans Koefoed er till kiendt ber?rte gaard till eyendom at beholde, b?r hand panthaffueren Lauridz Michelsen eftter pantebreffuer liudelse skadesl?s at forn?ye og Hans Koefod iche noget der paa haffuer betalt. Mens pengene endnu udi forhen gaard bestaar. Huor fore ieg iche, retter kund uid denne sag kiende. Endsom Hans Koefod skal betalle till Lauridz Mickelsen bemelte capital og der aff for faldene rentte, indtil dennd 17 Juli 1673 h?yeste rettes dom er bleffuen affsagde siden den tid. Kand ej til finde Hans Koefod nogen rentte at udgiffue, fordi at Lauridz Mickelsen selff haffuer for aarsaget at pengene tilforn iche er vorden erlagt udi det at hand ej haffuer pandte breffued fremskattet, eftter paa eskning. Da for videre trette at fore komme, skal Lauridz Michelsen udi rentten docourtere og got gi?re Hans Koefod, dennd f?rrige billige bekostning, som h?yeste rettes dom hannem til holder. Og dersom Hans Koefod iche h?r sammelig eftter kommer h?yeste bemelte h?yeste rettes dom. Strax uden nogen ophold contenterer, till Lauridz Mickelsen hoffuedstoel og alt hues som resterer, paa renten at hand kand vere skadesl?s. Da haffuer Lauridz Michelsen ved louglig med fart, at s?ge sin behahlning udi panted ved indf?rsel, som C4 Recess 15 Capital, udviser, i det offrige skal Hans Koefod erstatte til Lauridz Michelsen billig paa denne processis indvendte bekostning og om saa skeer, at Lauridz Michelsen iche kunde pantebreffued tilstede bring. Da naar hand til b?rlig erlenger sin betahlning og bliffuer for n?yet eftter h?yeste rettes dom, saa skal pantebreffued, vere d?d og magtesl?s. Huor det findes, og aldrig komme Hans Koefod eller hans hustru, b?rn, og arffuinger, til hinder eller skade udi nogen maader. Dette till endelig paa kiendelse udi denne indsteffnte sag. Detz till vindesbiurd.
From Bornholm's Jordebog of 1691:
Norre Herridt, Clemmedschier Sogen, Nr. 50: Hans Koefoed, er Self Ejergaard.
Mention of Hans Kofoed Olufsen in the December 4, 1691 probate for Gudber Terchildsen:
Anno 1691 dend 4 December, er efter loulig giorde tillysning, holden registering og vurdering, sampt skifte og deehling, efter sal. Gudber Terkelsen boede, og d?de paa ded 15 Fri Wornede i VesterM Sogn. . . J?rgen Bohne Morttensen i R?nne lod l?ste, og paa skrifue til ved kommende efter retning, it pandtebref, udgifued paa dette 15 Fri Wornede, til hans moder sal. Barbro Hermand Bohne Mortensens af Olluf Staale, ot til ligemed underskrefuen af Hans Koefoed paa Ladegaard i Clemmedsker Sogn, datered dend 19 April Ao. 1674 lydende paa penge 70 Sldr. efter des vidre indhold Mortten Bohne i Haslef loed og til ved kommende efter retning lese og paa skrifue it pandebref udgifued af bemelte Hans Koefoed Ollufsen paa Ladegaarden i Clemmedsker Sogn til hans moder bemelte sal. Barbra Hermand Bohne Morttensens dend 19 April 1674 lydende paa Tou Hundrede Sldr. . . Corporal Hans Koefoed paa Ladegaarden i Clemmedsker Sogn var her til stedel og fordred for dags venker Ao. 1689, og 1691, aarlig 4 Mk. er 2 Dr. gres penge for 2 stude som skulle i aar grested her paa grunden 4 Mk. er 3 Sldr. . . Hans Koefoed som proprietarie til dette 15 Wornet, pr?tenderet at gaarden er br?st feldig paatagene. . . .
Extracted from the probate for Hans Kofoed Olufsen, November 16, 1694, page 18:
Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giorde tillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, og vurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal. Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og d?de paa dend 50 Jordejendom gaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. Imellem denne sal. mands efterlefuende hustru Marne Ibsdaatter, for hende blef til laugverge anordned hendis s?stermand Olluf Nielsen i Gr?dbye i Aaekier Sogn, paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede b?rn som er 8 s?nner, og 2 d?ttre. Huor af den eldste s?n er Olle Koefoed, boende i VesterM Sogn, sin egen verge. Dend anden s?n Claus Koefoed, og sin egen verge. Dend tredie s?n Jens Koefoed som er uden land, i hans absens er for hannem til verge anordned Henning K?ller i Olsker Sogn hans svoger. Dend 4de s?n Peder Koefoed 16 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Hans Bendtsen i Clemmedsker Sogn. Dend 5te s?n Matthias Koefoed paa 13de aar gammel, for hannem er til verge anordnet J?rgen Svendsen i Aaebye i Nykier Sogn. Dend 6te s?n J?rgen Koefoed paa 12 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Thobias Jocumsen i Aaekier Sogn. Dend 7te s?n Hans Koefoed paa 10de aar gammel, for hannem er til verge anordnet hans broder Claus Koefoed i Clemmedsker Sogn. Dend yngste s?n Jacob Koefoed paa 7 aar gammel, for hannem er til verge anordnet hans broder Olle Koefoed i VesterM Sogn. Dend eldste daatter Sidzele Koefoedsdaatter 20 aar gammel, for hende verger Lars Hansen i Boesgaard i Clemmedsker Sogn. Dend yngste daatter Margrete Koefoedsdaatter, 18 aar gl., for hende verge Hans Andersen i Schougaarden i Nykier Sogn. . . Item Poul Aristsen er og skyldig af ded 15 Wornet i VesterM Sogn. . . Oluf Koefoed i VesterM Sogn er skyldig befuen for Ao. 1694, af ded 15 Wornet i VesterM Sogn landgielde. . . Saa blef angifuen efter skrefne pratensioner huor til en giort udleg som f?lger, Byefougden Hans Ollufsen Skou i R?nne, her paa skifte steded comparetet, og paa sal. J?rgen Bohne ibidem, hans arfuinger, og creditorers veigne, loed her i skifte for hand lingen pratocollere en udskrift af sal. Barbra sal. Borgemester Herman Bohne Mortensens skifte for handling, saa vel som udskrift af dend skifte for handling, efter sal. forhen J?rgen Bohne Mortensen som indeholder det som denne sal. mand Hans Kofoed Ollufsen, som boede og d?de her paa Ladegaarden er skyldig. . . skiftebrefued ganged efter dend sallig Matrone Barbra sal. Borgemester Hermand Bohne Morttensens af dato dend 2 April 1685, Hans Koefoed paa Ladegaarden udi Clemmedsker Sogn efter af regning, og rigtig regneskab, til den 5 Febr. 1685, blef skyldig til boet, bog gield som hand ved staaet retat v?re 200 Sldr. 3 Mk. 10 Sk. . . som sal. Hans Koefoed Ollsen under hans haand i skifte for hand vegne, ganged efter sal. J?rgen Bohne Morttensen hauer ved gaaet, og bekrefted, som alle reede igen paa skifted efter forhen sal. J?rgen Bohne er udlagt til b?rne goeds, nemlig til Elisabeth sal. Claus Bohnis b?rn som sal. J?rgen Bohne var verge for. . . Mortten Bohne i Haslef lefuered til enken, og hendis laugverge, en taxt af Siguart Gage til Myrregaard i Aaekier Sogn, og hans med f?lgere giort er paa 15 V. i VesterM Sogn, datered den 8 Nov. Ao. 1654, som de til sig annammede; dernest fordrede Mortten Bohne efter en obligagtion, og pante bref dateret dend 19 April 1674, udgiued af Hans Koefoed Ollsen under hans egen haand og lest paa skifted efter Barbra sal. Borgemester Herman Bohne Morttensens dend 5 Febr. 1685, lest paa skifted efter sal. Gudber Terkelsen paa 15 Vorned i VesterM Sogn dend 4 Dec. 1691. Item lest paa Vester Herrits Ting dend 15 Nov. '94 lydende paa capital toe hundrede Sldr. som til Mette sal. Claus Bohnis daatter for huilken Mortten Bohne er verge er udlagt. . . Huilked pandte bref er lest inden N?rre Herrits Ting dend 20 April 1683, og paa skifted efter Hl. Olluf Jensen Aalborgs sal. hustru i St. Clemmeds Kirkes Pr?stegaard fremuist dend 4 Juli 1687, med vidre paa skrefne transport under den Hederlige mand Hl. Oluf Jensen Aalborgs egen haand datered dend 12 Janvari 1688. . . Enken angaf v?re skyldig til Ingeborg sal. Olluf Jensens i R?nne 7 Sldr. 6 Sk. Else sal. Jens Larsens i R?nne, lod og fordred som enken angaf 3 Mk. 12 Sk. Christopher Hansen i R?nne fordred efter af regning 5 Sldr. 2 Mk. 2 Sk. . . Oluf Nielsen i Gr?dbye i Aakier Sogn fordred som rester paa alt huis hannem og denne sal. mand imellem v?red hauer, angaaende sin egen og sin s?sters andeel af Blykobbegaard, og den 15 Vornedegaard i VesterM Sogn, i alt 6 Sldr. . . Anno 1694 dend 28 November erre vi under schrefne otte m?nd, nemlig gamle Mons Monsen som i hans suaghed fremskirkede hans s?n Peder Monsen i Bedegade, Peder Hansen paa Tyndekuld, Anders Hansen i Ki?rsegaarden og Anders Carstensen i Clemmedsker Sogn, Hans Pedersen paa Uglehals, og Mons Ollsen i Rydsker Sogn, af Olskier Sogn Vest Pedersen, og unge Niels Nielsen m?dte paa Ladegaarden den 50 i tallet. . . Een forfetning som sal. Zigvart Gagge til Myrregaard, Mads Koefoed Madsen til Eskesgaard, Suend Ollsen paa Baggegaard, Berrild Hansen paa Bieregaarden hafuer giort, og paa Hart Korn bereg med, og sat ber?rte 15 Worned og dens landgielde, som er skeed den 8 November 1654, som er af f?lgende ind hold. Wi efterskrivene Zigvart Gagge til Myrregaard uid Aachier Sogn, Mads Koefoed Madsen til Eskisgaarden i Pederskier Sogn, Suend Oelsen paa Baggegaarden i Clemmedskier Sogn, og Berreld Hansen paa Bieregaarden udi Aaekier Sogn, kiendes, og gi?r vitterligt, at efter som vi erre opmelt indnu Vester Herrits Ting, at ville vurdering taxsere en vornedegaard udi formelte Herrit som sal. Olluf Koefoed til Blyekobbegaard i N?cher Sogn til f?rde og Laurids Lassen udi boede. . . (Probate witnessed by: Olluf Nielsen - egen haand, Olluf Koefoed Hansen, Claus Koefoed Hansen, Peder P.H.S. Hansen, Peder Koefoed Hansen, Jens Suendsen.)
From the N?rre Herred Tingbog 1697-1703:
February 9, 1700, page 128a: Hans Lauridsen Trompeter af Klemensker l?ste en kontrakt mellem hans hustrus moder Marina sal. Hans Kofod Olsens, dato 4 Sept. 1699.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|