| Notater |
- Jørn Klint: På spor af de første Kofoed'er, side 75:
Den tredie af de unge frimænd fra 1572, Hans Kofoed er af Bornholms første
historiker Rasmus ravn (1603-1677) nævnt som bror til landsdommer Jens Kofoed.
da han ikke er med på den lybske familieliste har han måske været en halvbror.
Hans frimandsgård var Blykobbegård i Nyker, og hans indsats i Kofod-slægtens
historie var ikke mindre end de fornemme brødres. Han sikrede nemlig slægtens
blomstring ved at få fem fremadstræbende sønner, hvoraf de 4 kom til at
besidde store frimandsgåfrde i Rønnes omegn: Vellensgård, Kyndegård, Ladegård
og Blykobbegård, og den femte midt i byen som borgmester. Det blev disse
brødre, der kom til at arve landsdommer Jens Kofoeds store formue, sammen
med en vis Albert Hansen på sin hustru Karine Mikkelsdatters vegne. Også
hende giver den lybske fortegnelse forklaring på, for hvem skulle arve Jens
Kofod i 1625, udover Blykobbegårdssønnerne? Broderen Peder var forlængst død,
og hans evt. børn ligeså. Søsteren Boels børn med Oluf Bagge var borte.
Men søsteren Anna (Anneken) var jo gift med Mikkel Abraham - et almindeligt
bornholmsk navn, og en datter af dette ægteskab måtte jo hedde: Mikkelsdatter.
Hans Kofoed nåede at se sin store børnefolk komme godt i vej. Priviligerede
var de allerede født ind i frimandsslægten, og med mægtige og fornemme slægt-
ninge. Ved giftermål udbyggede de yderligere slægtens position og formue, og
børnebørnene, hvoraf alene 4 Mads'er, 3 Hans'er, Jens'er og Per'er, begyndte at
myldre frem, inden Hans Kofoed omkring 1623 lukkede sine øjne på Blykobbegård.
Førte "gavlsparren" som våbenmærke
Anenr: 12428, 12824, 12866, 12880, 12904, 12914, 13424, 13484,
27484, 28364, 28508 og 48124
Førte "gavlsparren" som våbenmærke fra 1595.
Deltog i 1572 i "Frimandsmødet" på Bornholms landsting, hvor 3 danske
rigsråder var tilstede. Mødet afholdtes for at få rede på, hvem der var
frimænd på Bornholm. Hans brødre Peder og Jens deltag ligeledes i mødet.
Kan eventuelt være halvbror til sine 4 søskende, da forskellige registre
anfører forskellige koner til faderen Mads Kofoed. Den største sandsynlighed
taler for at moderen er Gunhild Uf, da han ikke er ført på den lybske liste
over familien i 1573. Ved den lejlighed anføres Johanna som kone til Mads K.
og mor til Hans 4 søskende.
Benævnte sig selv som frimand i 1608, og var udsending 6. maj. dette år til
valgkåring af Prins Christian i København og deltager i adelens hyldning af
denne i Lund 1610. Han førte "gavlsparren" som våbenmærke.
En fuldmagt lyder i uddrag således:
Wii effterschreffne Jenns Kofoedt tiill Kyndegaardt, Hanns Kofoedt tiill
Blikaabegaardt, Peder Koefoedt till Bagisgaardt, Matz Koefoedt tiill
Eskiilsgaardt, Jacob Køller till Hallegaardt, Hanns Berilldszenn till
Bieregardt och Niels Berilldszenn tiill Gaadebygaardt, frimenndt paa
Borringhollm, saa mange som nu tillstede erre, giøre alle witterliigt etc...
Saa haffuer erliig och welbyrdiige Manndt Hanns Lindenow, Høffuitzmandtt paa
Hamershus, medtt worris Beuelling och Samtøche, tillf[or]ordnidtt thesse
thuennde personner, welbyrdige Hans Kofoedt och Poffuill Koefoedt att
forreysse her fraa Landit och till Kiøbennhaffn medt denne worris fuldmacht
att werre tilstede etc.... Thesz till ydermere windesbyrdtt haffue wii trøckt
worris Siegnetthe her nedenn paa thette wortt opnne Breff och medt eggnne
Hender wnderskreffuenn. Dattum Borringholm thenndt 6 Maaij Anno 1608.
Underskrifter: Jenns Koefoedt. Hans Kofod. Peder Koffoedt. Matz Kofoedt. Jacob
Køller.ans Berillssenn. Niels Berendtzen. Af de 7 påtrykte segl ses, at Jens
Kofoed, Hans Kofoed og Mads Kofoed føre det kofoedske våben i deres segl,
Peder Kofoed derimod et bomærke. (Hyldning af Bornholms Frimænd 1608.)
Original på Papir nr. 69 a. Gehejmeark.
Udgjorde sammen med sine brødre en fornem indsats i Kofoed-slægtens og
Bornholms historie. Hans Kofoed sikrede slægtens blomstring ved at få 5
fremadstræbende sønner, hvoraf de 4 kom til at bo på store frimandsgårde i
Rønnes omegn: Vellensgård, Kyndegård, Ladegård og Blykobbegård, og den femte
midt i byen som borgmester.
Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO,
1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court
concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died
1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans Madsen Kofoed,
states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her
guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen
Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store
Hallegård in Olsker.
Sigvard notes that Hans Madsen Kofoed named a son Claus, and another son
Jacob, which up to that point had not been given names used by the
Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob,
Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard
also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller
(junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chief
justice, which concerned the Kofoed family. (This information was first
published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.) Based on this,
Sigvard suggests that Hans Madsen Kofoed's wife may have been the
daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter
Uf.
At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named
as being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, Bendt
Hansen, Laurids Pedersen, and also eight other men only listed by their
patronyms; and at which occassion three Danish Parlimentary advisers
(Rigsråder) had been sent to preside over the meeting. This special
meeting was held to establish who on Bornholm had the right to call
themselves "Frimand" (Free-man), a title which conveyed the upper-class
standing of the landed-gentry.
Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6,
1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future
King of Danmark. He also, along with Peder Poulsen Kofoed (1548-1616),
took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of
Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince
Christian in the year 1610.
Their written authorization to attend is stated as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns
Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of
Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Free-men of
Borringholm, and present here together hereby declare . . . . . The
honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress,
has according to our consent, requested these two persons: the honourable
Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized
document and be our representatives (at Prince Christian's election) . .
. . as further documentation we have in our own handwriting signed and
sealed this our open-letter."
The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the
signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt,
Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that
Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens
Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting - while
Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which
easily made blotches!)
From the seven seals affixed we can see that Hans, Jens and Mads Kofoed
used the Kofoed coat-of-arms in their seals, but Peder Kofoed did not --
his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and
"Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København
(Copenhagen).
In 1595 Hans Madsen Kofoed had incorporated the image of a chevron
(gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated
image in later Kofoed seals and coats-of-arms. The "sparre" was the
symbol used by his mother Gunhild Uf's family in their coat-of-arms. His
oldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants
(the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was
referred to by Julius Bidstrup) used it as well.
Hans Madsen Kofoed at one point held the position of church warden
(kirkeværge) for Nyker Church. He lived long enough to see his children
prosper; they were privileged to have been born as free-men and have
wealthy and influential relations. Through marriages they further built
up their family position.
The "Danish Coat-of-Arms" registry includes no less than 18 families
carrying the truss as part of their coat-of-arms. The image of the truss
seems to have come from the Uf family of Skåne province. Noblemen of the
Uf family settled on Bornholm around the year 1400, and quite a few of
the native Bornholmer Kofoeds married into that family, and it seems that
they adopted the Uf's coat-of-arms with its depiction of a truss. Later,
as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry
the image of the "truss" can be seen together with the "cow-foot" image
of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (before 1520-before
1584).
From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens
Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard
Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.
(Translated ot english:)
Kofod. On the shield a cow foot. Colours and eventual helmet unknown.
Markvard Kofod, esquire, in 1378; no known descendants. NDA page 151.
Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair"
farm. On Bornholm there were three classes of farms: 1] Proprietairgård
(Propr.), earlier called a Friegård - meaning property owned by a
"free-man" ("frimand", later called a "proprietær"); 2] Selvejergård
(Slg.) - meaning a farm owned independently, free of obligations to a
property owner - it could be occupied by its owner or rented out to a
peasant farmer (bonde); 3] Vornedegård (Vdg.), also spelled Vårnedergård
- meaning a farm leased out long-term by a land-owner (proprietær) to a
tenured peasant farmer; these farms were "attached" to a proprietairgård,
and entailed accompanying work obligations by the peasant for the
proprietår who held the rights on the farm's lease. These rights were
known as the "Herlighedsright" (Glory-right).
On Bornholm the farms (in Danish "gård", or old style "gaard") had long
standing official names and numbers. A map drawn in 1851 shows 17
estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and
Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in
Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of
farms comprising the other two classifications. The typical farm is
arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and
utility-shed all built around a square cobble-stone courtyard.
|