| Notater |
Gift:
- Svend Tveskæg & Sigrid Storråde
Svend Tveskæg født ca. 960, søn af Harald Blåtand & Gunhild Mistivojsdatter.
Sigrid Storråde født ca. 980, datter af Skogul-Toste & ?
Svend Tveskæg foretog allerede som prins mange vikingetogter mod England, og opkrævede den såkaldte "danegæld", altså simpelt hen en skat englænderne skulle betale for at blive ladt i fred.
Måske disse togter var med til at gøre ham populær blandt den danske ungdom, i hvert fald indledte han et oprør mod sin far, kong Harald, og vandt over ham. Det er i forbindelse med denne borgerkrig, at man ser opførelsen af ringborgene (bl.a. Trelleborg) i Danmark og Skåne.
Faderen havde opbakning blandt jomsvikingerne i Jomsborg, som vikingerne havde bygget i det nuværende Polen som værn mod venderne. Jomsvikingerne fangede på et tidspunkt kong Svend ved list, og ifølge sagnet blev han løskøbt ved, at de danske kvinder indsamlede løsesummen ved at ofre deres smykker, hvorfor kvinderne siden arvede en ½ broderlod efter forældrene (tidligere havde de kun fået medgiften).
Kong Svend blev gift 1. før 989 med Gunhild af Venden, datter af den polske hertug Miezszko. Imidlertid forskød Svend hende ca. 999, hvorfor hun drog tilbage til Venden, blot for at blive hentet af sine sønner efter Svends død i 1014.
Svend & Gunhild fik følgende børn:
Harald * ca. 989 (konge af Danmark); Knud den Store * ca. 995 (konge af Nordsø-imperiet); Santslaue (senere nonne i England); Gyda (gift med Erik Jarl af Norge).
Kong Svend giftede sig 2. gang ca. 999 med Sigrid Storråde, datter af den svenske vikingehøvding Skogul-Toste, der havde store besiddelser i Öster Götaland, et stort interesse-område danskerne. Sigrid var enke efter den svenske konge Erik Sejrsæl, og havde med ham sønnen, der senere blev kendt som Oluf Skotkonge. Det meste, vi ved om Sigrid, er senere tiders sagn, og det er svært at finde den "rigtige" Sigrid i alt dette digteri. Men det fortaltes, at hun var den smukkeste og klogeste kvinde på den tid, men desuden utrolig hovmodig. Der må jo også have været en grund til, at Svend Tveskæg forskød sin dronning for at gifte sig med denne kvinde!
Svend & Sigrid fik blot et enkelt barn, nemlig: Estrid Svendsdatter, som blev stammoder til den nuværende danske kongeslægt (og flere andre!).
Det vides med nogenlunde sikkerhed, at kong Svend havde endnu flere døtre med kvinder, hvis navne i dag er ukendt.
Kong Svend ønskede at frigøre den danske kirke fra Bremens overhøjhed, hvorfor han er blevet ilde omtalt af de tyske historikere (som dominerer vores historie, da danskerne endnu ikke skrev), idet han ville tilnærme sig den engelske kirke.
Svend begyndte også at slå en god mønt efter engelsk mønster; han optrådte altså ikke kun som plyndrer af England, men kunne se fordele for Danmark ved at efterligne angelsaxerne.
Omkring "år 1012 i slaget ved Svold" besejrede han sammen med Erik Jarl og kong Olaf af Sverige kong Olaf Trygvesøn af Norge. Året er usikkert og er ved fremkommet på grund af rimet med "Svold", som man for øvrigt heller ikke rigtig ved, hvor lå! Efter dette slag generobrede han det tabte Norge, som hans far og jomsvikingerne havde sat til ca. 25 år tidligere.
I de sidste år af sit liv erobrede han tillige hele England, hvis jarler til sidt godvilligt underlagde sig hans overherredømme. Han blev således den første danske konge, der beherskede hele Nordsøen som konge over Danmark, Norge og England.
Hans fremgang i England er ikke så mærkelig endda, efter at man i nyere forskning har sandsynliggjort, at hans farfar, Gorm den Gamle, nedstammede fra den danske kongeslægt i East Anglia.
Kong Svend Tveskæg døde d. 3. februar 1014 i Gainsborough i England efter en pludselig og kortvarig sygdom. Først blev han bisat i York, men siden ført til Danmark og bisat i sin fars kirke, Roskilde Domkirke.
Kilde: http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801975
|